Ribe Pakhus

Skiltning & indretning med historie hos Ribe Pakhus

Når historie og moderne design smelter sammen, opstår noget helt unikt – og det er præcis, hvad vi hos Skiltefabrikken.nu har været en del af hos Ribe Pakhus.

I tæt samarbejde med stylist og indretningsdesigner Bodil Forsberg har vi designet og produceret skiltning, wayfinding og grafiske elementer, der understøtter husets atmosfære.

Ribe Pakhus er totalrenoveret med respekt for sin historie. Under renoveringen dukkede gamle kvitteringer, tidsskrifter og aviser op – små tidslommer fra fortiden. Vi har scannet, genskabt og printet disse elementer direkte på birkekrydsfinér, som nu pryder vægge og skiltning i hele huset.

Fra dekoration til menukort har vi skabt en rød tråd, der hylder stedets sjæl. For at opleve resultatet tog vi vores medarbejdere med til Ribe Pakhus og nød en dejlig frokost i de flotte rammer.