Tlf. +45 2290 2575|kontakt@skiltefabrikken.nu

Biler

Solfilm og biler er et godt makkerpar. Først og fremmest giver det dig et lækkert og eksklusivt look, men derudover maksimerer det også både køreglæde og sikkerhed.

Tonede ruder på bilen giver dig en lang række fordele, heriblandt:

  • Beskyttelse mod UV-stråling
  • Har du børn med på bagsædet, er deres hud ekstra følsom overfor de farlige uv-stråler. Har du solfilm monteret på dine ruder, blokerer den næsten alle UV-stråler, og beskytter alle passageres hud.
  • Er der noget værre end at komme ud i en brandvarm bil? Det kan du blive fri for nu. Solfilm reducerer helt op til 80 % varme, alt efter hvilken solfilm du vælger.
  • Tonede ruder giver bilen et eksklusivt og smart udseende.
  • Solfilmen beskytter også bilens interiør mod solens blegende stråler, idet 99% af den skadelige ultraviolette stråling bliver bortfiltreret. De fleste kender følelsen, når en bil kører op bag dem uden at blænde ned. Solfilm i bagruden dæmper også denne blænding.

Sikker kørsel

Solfilm blokerer stærkt lys fra eksempelvis modkørende biler, så du undgår at blive blændet. Hvis uheldet er ude, holder solfilmen desuden på glasset, så passagererne ikke bliver kvæstet af glasskår.

FØR MONTERING AF SOLFILM – VASK OG RENGØRING

For at opnå det bedste resultat, skal bilen, når den afleveres til montering af solfilm, være vasket og rengjort. Dvs. vasket udvendigt og støvsuget og aftørret indvendig. Hundehår, støv og sand er solfilmmontørens værste “fjende”, da det nemt sætter sig i limen på filmen.

Ved ældre biler kan der sidde snavs og undervognsbeskyttelse på ruden under gummilisten. Selvom vi altid gør os umage, kan vi ikke garantere for, at snavset ikke trækkes op under filmen, når denne skubbes ned under listen.

Vi gør også opmærksom på, at ridser i rudeglasset ses tydeligere, når ruderne bliver mørke.

VIGTIGT INDEN DU BRUGER DINE RUDER

Er solfilmen monteret på ruder, der kan køre op og ned, må disse først anvendes 2 uger efter monteringen eller når alt vandet fra monteringsprocessen er fordampet. Ved brug før, bortfalder garantien. Ruder monteret med solfilm må første gang rengøres indvendigt 30 dage efter monteringen.