Klargøring af filer – sådan sikrer du det bedste resultat
For at opnå en optimal printkvalitet er det vigtigt, at dine filer er korrekt opsat. Her er, hvad du skal være opmærksom på:
Trykklare filer
Vi modtager filer i PDF-format med skæremærker, og farverne skal være defineret i CMYK. Vi anbefaler, at du bruger PDF/X-4 for det bedste resultat.
Billedopløsning
For at sikre skarpe billeder anbefaler vi en opløsning på 300 dpi, men til storformatprint bør du ikke gå under 100 dpi.
Afhængigt af betragtningsafstanden gælder følgende:
- >5 meter: Min. 25 dpi
- >3 meter: Min. 60 dpi
- >1 meter: Min. 80 dpi
- <1 meter: Min. 120 dpi
Skrifttyper
For at undgå problemer med manglende fonte skal alle skrifttyper inkluderes i PDF-filen. Dette sker automatisk, hvis du bruger professionelle programmer som InDesign, Illustrator eller Photoshop.
Vi fraråder at bruge Word eller PowerPoint til trykfiler.
Beskæring & Skæremærker
- Til UV-print skal filer leveres i præcise mål – uden bleed og skæremærker.
- Til tryk på roll-ups, bannere m.m. skal der tilføjes 5 mm bleed på alle sider. Dette sikrer, at der ikke opstår hvide kanter ved beskæring.
Skærekontur
Hvis din tryksag skal fræses eller udstanses, skal du inkludere en skærekontur i filen:
- Defineret som en 0,2 pt stroke i en spot color navngivet “Cutcontour”.
- Stregen skal være centreret og have 3-5 mm bleed rundt om.
Har du brug for hjælp?
Er du i tvivl om opsætningen, eller har du brug for en skabelon?
Kontakt os – vi hjælper gerne med design, layout og tekniske detaljer.